Colles Fraktur

Definition

En distal radius fraktur med dorsal dislokation af det distale fragment og hvor brudstedet befinder sig 2-3 cm eller mindre fra radius distale ledflade. Colles fraktur bliver også kaldt for Fractura radii disatalis.

Årsag

Colles fraktur er det hyppigste håndledsbrud. Det opstår typisk ved fald på dorsal flekteret (extenderet) håndled. Det er en naturlig refleks at tage fra med hænderne når vi falder, men ikke altid kan håndleddet tåle det enorme stød på. Det er især ældre mennesker som er i risikogruppen i forbindelse med Colles fraktur ved faldulykker. Det skyldes bl.a. at ældre mennesker har dårligere balance og større risiko for at falde og at knoglerne i en høj alder ikke er så stærke.

Under sygehistorier hører man tit om fald ved glat føre i vintermånederne. Der er dog et hav af historier om fald f. x. i forbindelse med rulleskøjter/skateboard, snublet over kantsten, faldet ned af trappetrin, snublet over pakkebånd osv.

Radius/Ulna

Hvorfor er det oftest radius og ikke Ulna som brækker ved et fald? Årsagen er, at Radius er tættest på håndrodsknoglerne og tager stødet ved et fald. Men tit er Ulna også afficeret ved en Colles fraktur. Ulna ændrer stilling eftersom radius bliver komprimeret ved bruddet, især ved knusningsfrakturer, hvor radius forkortes. Dette kan indskrænke håndledsrotationen. Der ses oftest en udpræget processus styloideus ulnae hvis ikke endda den også har fået en skade.

Behandling

En Colles fraktur behandles konservativt (med gips, ingen operation) hvis det er et stabilt brud, dvs. hvis bruddet er ekstraartikulært uden knusningsskade og hvor repositionen ikke viser nogen fejlstilling. Gipsning foretages i håndens funktionsstilling og immobiliseres i 3-4 uger med fri bevægelighed af fingre.

Er bruddet derimod ustabilt, altså intraartikulært, flere brudstykker eller viser en utilfredsstillende stilling efter reposition, vil der være tale om en intern eller ekstern fiksation af knoglen. Ved den interne fiksation bliver knoglen osteosynteret med skinne, skruer og/eller K-tråde. Matrix og VariAx skinner bliver anvendt ved den type af brud. Ved den eksterne fiksation monteres der et Hoffmans apparatur.

I Danmark typeinddeles Collesfrakturen efter Olders klassifikation.

Type 1: Udisloceret og uden forkortning. Dorsalvinkling under 5° og radius er mindst 7mm længere end ulna. Behandles med gipsskinne.

Type 2: Dorsal kippet men ikke komminut. Minimal forkortning af radius. Behandles med gipsskinne efter reposition.

Type 3: Dorsal kippet, komminut og en forkortning af radius mere end 3mm. Behandles fortrinsvis med ekstern/intern fiksation.

Type 4: Svært komminut hvor radius oftest er kortere end ulna. behandles fortrinsvis med ekstern/intern fiksation.

.

Træning

Intervention

Er der tale om et kompliceret brud og kategoriseres træningsbehovet for at være specialiseret, vil træningen foregå i ergoterapien på hospitalet i tæt samarbejde med ortopædkirurgen.

Er der tale om et ukompliceret brud, hvor der er behov for genoptræning af tabte funktioner og færdigheder, vil træningen foregå i ergoterapien på et kommunalt træningscenter. En specialiseret træning kan evt. fortsættes i kommunalt regi hvis der forsat behov for træning efter endt genoptræning på hospitalet.

Er der tale om et ukompliceret brud, og der vurderes ikke at være behov for genoptræning, instrueres patienten i et hjemmetrænings program.

Træningen startes allerede mens gipsen er på. Patienten bliver informeret om at bevæge fingrene og holde armen højt for at forebygge et ødem. Det samme er gældende for patienter med intern eller ekstern fiksation, hvor der allerede kan påbegyndes moderat genoptræning af ledbevægeligheden.

Undersøgelse

Via journal og røntgenbilleder vurderes frakturens karakter (er ledfladerne påvirket, er frakturen komminut, forkortning af knoglen, hvordan ligger osteosyntesematerialet, antal reponeringsforsøg…). Der tages højde for patientens alder, aktivitetsniveau, osteoporose, alkohol, medicin….

Patienten undersøges for ødem, trofik, bevægelighed i alle OE´s led samt håndens forskellige greb, kraft, sensibilitet, smerter og adhærencer.

Der føres en samtale omkring ADL formåen og evt. aktivitetsproblemer. Der drøftes ligeledes arbejdssituation og i hvor stort omfang patientens sociale netværk kan støtte op omkring dagligdagens gøremål.

Genoptræning

Patienten varmer op i varmt vand, paraffin eller varmt grus suppleret med venepumpeøvelser. OBS på ødem, da varmebehandling i dette tilfælde kan være kontraindikeret.

Ved Ødem instrueres patienten i ødembefordrende pumpeøvelser med eleveret hånd som gentages flere gange i løbet af dagen. Ved svært ødem behandles med Coban bandage, ødemhandske, IPC og/eller elastisk tape (kinesiotape, easy-tape).

Træning af ledbevægelighed. Der trænes håndledsekstension/ –fleksion (dorsal- /volarfleksion), radial-/ulnarfleksion, supination/pronation samt ledbevægelighed i alle fingre. Det er især vigtigt at opnå en god håndledsekstension, da dette er forudsætning for et godt kraftgreb. Der kan være behov for træning af ledbevægelighed i albue og skulder hvis disse er blevet nedsat under fikseringen.

Ledbevægeligheden trænes først med aktive ubelastede øvelser over bordkant, armlæn, skråkile eller bold. Der suppleres efterhånden med passiv udspænding. Dette er nødvendigt for at øge ledbevægeligheden. Træning af passiv ledbevægelighed kan udføres manuelt eller med en CPM-maskine.

Træning af kraft. Styrketræning af håndens muskler opstartes først efter en acceptabel ledbevægelighed er opnået. En god ledbevægelighed er en forudsætning for at kunne træne kraft.

Arvævsbehandling. Arvævet masseres med creme. Silikone kan anvendes til at blødgøre arvævet. Det er vigtigt at fingrene bevæges under helingsprocessen, for at undgå, at arvævet vokser sammen med senerne (adhærencer). Skulle der alligevel opstå adhærencer, skal disse løsnes. Dette kan gøres manuelt ved brug af non-slip og/eller ved påsætning af elastisk tape (kinesiotape, easy-tape).

Ved hyper- og hypoæstesi på og omkring arvævet vejledes patienten i desensibilisering og sensibilitetstræning.

Patientens formåen af ADL færdigheder følges løbende. Ved behov kan der laves afprøvning i daglige færdigheder og evt. træning af specifikke ADL færdigheder.

Komplikationer

Der kan efterfølgende være komplikationer i form af fejlstilling, manglende ledbevægelighed, karpaltunnel syndrom, pseudoartrose, refleksdystrofi eller nerveskader (sensoriske udfald som fx snurren eller stikken i fingrene, føleforstyrrelser eller smerter).

Kompression af n. medianus (karpaltunnel syndrom) undersøges med Phalens og Tinnél test.